Om os

OM OS:

Vi er tre fysioterapeuter, der til daglig arbejder i FysioDanmark Ballerup, hvor vi udgør skulderteamet på klinikken. Vi er alle midt i 30’erne og har været fysioterapeuter i mere end otte år. I klinikken ser vi alle typer af patienter, men især skulderpatienter. Kenneth og Martin fungerer desuden som kliniske undervisere på klinikken. Som de fleste andre praktiserende fysioterapeuter har vi igennem årene deltaget i et stort antal kurser og konferencer både i Danmark og i udlandet. Igennem de sidste syv år har især skulderkurser haft vores interesse.

BAGGRUND:

I 2015 begyndte vi at invitere internationalt anerkendte undervisere inden for skulderområdet til Danmark for at afholde kurser. Disse kurser har været en stor glæde for os at afholde, idet de har givet os og vores kursusdeltagere masser af fantastisk inspiration og opdateret viden på området. Herudover har vi fået udvidet vores netværk betragteligt af skulder-interesserede fysioterapeuter i Danmark og i udlandet. Vi har derfor valgt at fortsætte med at afholde skulderkurser i fremtiden, og af hjemmesiden fremgår det hvilke kurser, der er på programmet i den kommende tid. Samtidig vil vi forsøge at arrangere nye muskuloskeletale fysioterapikurser inden for andre regioner med samme høje kvalitet af undervisere og kursusindhold.

Vi håber på at kunne give dig den bedst mulige kursusoplevelse!

Kontakt os


Telefon: 26360357

Email: mail@fysioterapikurser.dk


Er du opdateret?


Hvis ikke så tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her og vær sikker på at modtage sidste nyt om vores spændende internationale kurser.


Copyright @ All rights reserved